Alt for mange børn i Georgien går ikke i skole. Det skyldes, at forældrene ikke har råd til det. Dels skal eleverne selv betale for skolebøger, som mafiaen har presset op i pris. Børn skal have nyt fodtøj, og fattigdommen er så stor, at der ikke er råd til at købe nye sko hvert år. Desuden skal de også have madpakke med hver dag, og det kan der heller ikke blive råd til. Det er katastrofalt for landet, at der vokser en generation op, der ikke lærer at læse og regne.
Fadderbørn
Et fadderbarns skolegang kan finansieres med en femmer pr. dag. Altså 150 kr./md. Billigt ikke?!
Børnelejr
I 2006 havde DGV 50 fadderbørn med på en to ugers rekreationslejr ved Sortehavet. Denne lejr bliver gentaget i uge 30—31/2007.Her modtager de bibelundervisning, undervisning i georgisk, engelsk, tegning og svømning. Men de modtager også 3 måltider om dagen, hvilket er uvant for mange af dem.
Barn til barn
I år har vi muligheden for at deltage. Det glæder vi os til. Selvom det bliver meget anderledes end det, vi er vandt til, tror vi, at disse børn vil kunne lære os meget ligesom vi håber, at vi kan bringe glæde til dem.
tirsdag den 19. juni 2007
Hvor ligger Georgien?
Georgien er et af de ældste lande, hvor kristendommen fik indpas. Allerede i det første århundrede var der mange kristne ved Sortehavet. År 330 blev landet kristent af Nino af Kapadokien, som var en kvindelig evangelist.
Situationen i Georgien er katastrofal i dag. Folket sulter og fryser. Efterkommunismens fald er alt gået i stå. Russerne har lukket for olie, gas og delvis for el. al industri er smadret. Næsten alle (60%) af befolkningen er arbejdsløse. 15% er ansat i det offentlige, men de får ingen løn, så korruptionen er stor. 10% tilhører mafiaen, som har sat sig på markedet. Ældre mennesker dør af sult og kulde.
Abonner på:
Opslag (Atom)