mandag den 25. juni 2007

Børn i Danmark

DGV-præsentation

Klik på billedet for at lære os lidt bedre at kende.

I forhold til børn i Gerogien, kan vi se, at vi bor og lever meget bedre end dem. Det bliver spændende, at møde disse børn. Måske kan vi lære noget af hinanden.

tirsdag den 19. juni 2007

Børn i Georgien

Alt for mange børn i Georgien går ikke i skole. Det skyldes, at forældrene ikke har råd til det. Dels skal eleverne selv betale for skolebøger, som mafiaen har presset op i pris. Børn skal have nyt fodtøj, og fattigdommen er så stor, at der ikke er råd til at købe nye sko hvert år. Desuden skal de også have madpakke med hver dag, og det kan der heller ikke blive råd til. Det er katastrofalt for landet, at der vokser en generation op, der ikke lærer at læse og regne.

Fadderbørn
Et fadderbarns skolegang kan finansieres med en femmer pr. dag. Altså 150 kr./md. Billigt ikke?!

Børnelejr
I 2006 havde DGV 50 fadderbørn med på en to ugers rekreationslejr ved Sortehavet. Denne lejr bliver gentaget i uge 30—31/2007.Her modtager de bibelundervisning, undervisning i georgisk, engelsk, tegning og svømning. Men de modtager også 3 måltider om dagen, hvilket er uvant for mange af dem.

Barn til barn
I år har vi muligheden for at deltage. Det glæder vi os til. Selvom det bliver meget anderledes end det, vi er vandt til, tror vi, at disse børn vil kunne lære os meget ligesom vi håber, at vi kan bringe glæde til dem.

Hvor ligger Georgien?



Georgien er et af de ældste lande, hvor kristendommen fik indpas. Allerede i det første århundrede var der mange kristne ved Sortehavet. År 330 blev landet kristent af Nino af Kapadokien, som var en kvindelig evangelist.
Situationen i Georgien er katastrofal i dag. Folket sulter og fryser. Efterkommunismens fald er alt gået i stå. Russerne har lukket for olie, gas og delvis for el. al industri er smadret. Næsten alle (60%) af befolkningen er arbejdsløse. 15% er ansat i det offentlige, men de får ingen løn, så korruptionen er stor. 10% tilhører mafiaen, som har sat sig på markedet. Ældre mennesker dør af sult og kulde.

mandag den 18. juni 2007

8 - Økonomi; gaver modtaget 2.750 kr.

BUDGETTET


Omkostninger og finansiering


Omkostninger

I følgende tabel findes en oversigt over turens økonomiske poster. Vi modtager gerne gaver til turen. Længere nede findes en oversigt over, hvordan vi forventer finansieringen at falde på plads.

Gaver kan indbetales på vores konto i Danske Bank, Odder; Reg. 1505 kto. 4507140947 . Tak for eventuelle gaver.

(Beklager afstanden ned til selve tabellen på denne side. Mangler HTML-kundskaber)










(1.000 kr.)Indhold
50Rejse- og opholdsomkostninger for 7 personer
(5 børn (7-18 år) 2 voksne)
Rejseomkostninger; international og domestic, vaccinationer og forsikring
Kost og logiomkostninger under ophold
Omkostninger ved forberedelse og efterfølgende opfølgning
PR, tryksager, transporter, rådgivning, fundraising mv.

10Gaveindkøb til børnene i Georgien
1. Tøj og sko
2. Hygiejneprodukter
3. Skolerekvisitter
4. Legetøj
10Indkøb af undervisningsrekvisitter i Georgien:

1. Skoletavle
2. Dvd-afspillere med skærm
3. Diverse film
4. Cd-/båndafspiller
5. Diverse musik
6. Diverse bøger og undervisningsmateriale
7. En – to pc’er
70
Totalbudgettet

Finansieringsplan


























(1.000 kr.)Indhold
30Deltagernes egenfinansiering
10Dansk-Georgisk Venskabsforening
10Indsamling blandt foreningens medlemmer og
deltagernes relationer
20Støtte fra fondsmidler
70Totalfinansiering

7 - Hjælp

Konkrete behov afdækkes, og effekterne søges indsamlet fra virksomheder og forretninger lokalt, regionalt og evt. nationalt. Transport af indsamlet hjælp søges sponsoreret.


Eksempler på effekter til overbringelse til fattige børn:
  • Tøj og sko til vejrforholdene
  • Rekvisitter til personlig pleje; sæbe, shampoo, hårpynt, tandpleje mv.
  • Sportsrekvisitter; bolde, ketsjer, havespil mv.
  • Skolerekvisitter; dag-/notesbøger, skriveredskaber mv.
  • Musikinstrumenter; mundharper, fløjter, guitarer mv.

Eksempler på effekter til overbringelse til fattige børns institution/daglige leder:

  • Spillekonsoller med storskærmsprojekter til afvikling af spil og dvd-film (Disney og Pixar) · Stereoanlæg; minianlæg, boomblasters mv. samt børnevenligt internationalt musik på cd’er e.l.
  • Undervisningsrekvisitter; tavle, kridt, papir, skrivehæfter mv.

6 - Operation

På nonverbale aktiviteter bringes børnene i fællesskab og oplever derved ideen og missionen lykkes. De nonverbale aktiviteter udføres af børnene og superviseres af voksne. Eksempler på nonverbale aktiviteter: · Danseundervisning fra barn til barn · Fodboldundervisning fra barn til barn · Musikalsk indøvelse ved instrumental sammenspil og fællessang · Almindelig fri leg

5 - Taktik

Der knyttes op til børnelejre/-hjem i 3. verdens lande og familieferien tilføres mellemmenneskelig værdi ved humanitært og evt. evangelistisk arbejde.

4 - Strategi

Familier med børn hjælper børn ved praktisk omsorg og fællesskab.

3 - Værdi

At alle mennesker har lige stor værdi – uanset status og borgerskab.

2 - Mission

At bringe håb og glæde fra barn i overskud til barn i underskud

1 - idé

At bringe børn fra bedre sociale lag og kulturer sammen med børn fra fattige egne af verden for gensidigt at lære af hinandens forskellige baggrunde og for at fremme de rige børns forståelse for nøden i verden, at kærligheden ingen grænser har samt at kærligheden formår at skabe vej i den mest umulige relation.

fredag den 15. juni 2007

Hvornår?

Vi rejser ud den 22. juli fra København til Tblisi og kommer hjem igen den 3. august. Lejren slutter dernede den 29. juli og umiddelbart efter opholder vi os i havnebyen Batumi, inden vi vender hjem igen.

På børnelejr i Georgien - hvad foregår der lige?

For ikke mange aftner siden sad vi og forsøgte at planlægge vores sommerferie, men kunne ikke rigtigt finde noget, der passede os. Vi sluttede sent om aftenen med at lukke computeren og sige til Gud, at han gerne måtte lede os på ferie i år.

Næte dag modtog jeg et nyhedsbrev fra Dansk Georgisk Venskabsforening, som jeg bladrede lidt i, og efterhånden som jeg opholdt mig ved bladet begyndte tanken at dukke op i mit hoved, at vi måske skulle bruge vores ferie i denne forbindelse. Da jeg så bladrede op på næste side, hvor DGV skrev om sin årlige børnelejr ved Sortehavet i Georgien, var jeg solgt til en ny vision:

"Jeg bringer familien på lejr sammen med disse fattige børn fra Georgien. Måske kan vi her lære, at verden er mere end lige til næsetippen, og måske kan vi være til gavn, glæde og opmuntring for disse børn. Måske kan mine børn uden at kunne deres sprog alligevel skabe en relation, hvori glæde og kærlighed kan finde vej på en aktivitet som fodbold, guitar, dans eller terningespil mv."

Næste dag ringede jeg til Hans Kristian Neerskov (fmd. for DGV) og forelagde ham min vision. Han var åben og hjalp mig videre med lidt mere konkret kontakt. Jeg fulgte op på kontakten til Thea (DGVs projektmedarbejder i Georgien). Hun var positiv. Jeg skrev en mail om ideen. DGV tyggede på den, vendte tilbage og var positive over ideen også havde vi en aftale.

Det viste sig, at vores ferietiming passede med lejrens anden uge, og ved hjælp af en gammel kontakt, havde vi også reserveret flybiletter til Tblisi og retur umiddelbart før og efter lejren.

Det gik hurtigt at komme der til. Nu står den på forberedelser i mere konkret forstand. Vi begynder at fokusere på vores tilbud til lejren og sætter os lidt ind i, "hvor og hvordan landet ligger".