På børnelejr i Georgien - hvad foregår der lige?

For ikke mange aftner siden sad vi og forsøgte at planlægge vores sommerferie, men kunne ikke rigtigt finde noget, der passede os. Vi sluttede sent om aftenen med at lukke computeren og sige til Gud, at han gerne måtte lede os på ferie i år.

Næte dag modtog jeg et nyhedsbrev fra Dansk Georgisk Venskabsforening, som jeg bladrede lidt i, og efterhånden som jeg opholdt mig ved bladet begyndte tanken at dukke op i mit hoved, at vi måske skulle bruge vores ferie i denne forbindelse. Da jeg så bladrede op på næste side, hvor DGV skrev om sin årlige børnelejr ved Sortehavet i Georgien, var jeg solgt til en ny vision:

"Jeg bringer familien på lejr sammen med disse fattige børn fra Georgien. Måske kan vi her lære, at verden er mere end lige til næsetippen, og måske kan vi være til gavn, glæde og opmuntring for disse børn. Måske kan mine børn uden at kunne deres sprog alligevel skabe en relation, hvori glæde og kærlighed kan finde vej på en aktivitet som fodbold, guitar, dans eller terningespil mv."

Næste dag ringede jeg til Hans Kristian Neerskov (fmd. for DGV) og forelagde ham min vision. Han var åben og hjalp mig videre med lidt mere konkret kontakt. Jeg fulgte op på kontakten til Thea (DGVs projektmedarbejder i Georgien). Hun var positiv. Jeg skrev en mail om ideen. DGV tyggede på den, vendte tilbage og var positive over ideen også havde vi en aftale.

Det viste sig, at vores ferietiming passede med lejrens anden uge, og ved hjælp af en gammel kontakt, havde vi også reserveret flybiletter til Tblisi og retur umiddelbart før og efter lejren.

Det gik hurtigt at komme der til. Nu står den på forberedelser i mere konkret forstand. Vi begynder at fokusere på vores tilbud til lejren og sætter os lidt ind i, "hvor og hvordan landet ligger".